Elev-info

Elevmappen har følgende indhold:

  • Kørekortsansøgning (udleveres ved teori)
  • Lektionsplan (udleveres ved teori)
  • Lynguide der husker dig på næste trin - download
  • Girokort til indbetaling (med nummer)
  • Billedanalyse - download
  • Listen til teknikkontrol af bremser, lygter m.m. - download

➤ Hele kalenderen

Mangler du papirer? - Ta' fat i Søren ved teori!

Medbring mappen hver gang ved teori og kørsel - vi skal bruge den !!

Papirer ved teoriprøven:

Ved tilmelding til prøven skal du aflevere følgende til teori:

  • Få taget et pasbillede af den nye type, hvor man ser lige frem. Brug ikke en fotoautomat da der er mange krav til billedet!
  • Gå til din egen læge for at få lægeattesten. Denne skal underskrive på billedet og skrive under på din journal er kendt med sukkersyge, epilepsi m.m. Det er ingen formsag og lægen må kræve kontrol af medicin- og stofmisbrug med urinprøve !! Lægeattesten må ikke åbnes, fedtes til, rettes med kvajelak og billedet udskiftes. Den forældes på 3 mdr. i skuffen hjemme og ialt på 1 år efter godkendelse hos Borgerservice.
  • Udfylde ansøgning med for- og efternavn, cpr-nr, adresse og telefon. Land hvis du ikke er født i Danmark. Sæt kryds i lille eller stor mc. Udfyld kørekort i forvejen (hvis du har) og underskrift samt dato.
  • Ta' en kopi af sygesikring og kørekort så man kan se dit kørekort og at det er lægen fra sygesikringen der har udfyldt attesten.
  • Original opholdsattest hvis du ikke er dansk statsborger.

Aflever alt ved teori og ca. 3 hverdage efter er det godkendt.
Ved afvikling af teoriprøven skal eleven ha' gennemført undervisning frem til køreteknisk anlæg (side 3 på lektionsplanen).

Ventetiden er fra et par dage ved afbud til 4-6 uger efter valg af prøvested.

Bookning af teoriprøven:

Sådan gør du:

  1. Planlæg dine teori- og køretimer med Søren. Ved prøven skal vi ha' kørt kravlegård, 11 x 45 min. i trafik og ha' afviklet teorien frem til køreteknisk kursus på s. 3 af lektionsplanen.
  2. Book teoriprøven ved teori eller skriv en mail til Søren med de dage du ikke kan i den kommende tid. Husk der kan være kort ventetid uden for København, skriv hvor langt du vil kører. Husk ved prøven skal timerne være kørt til side 3 ned!
  3. Tjek underskrifterne på ansøgning og lektionsplan - ellers afvisning ved prøven!

Betaling af teoriprøven:

Betaling af prøver er i dag online med Dankort eller i den lokale Borgerservice.

Sådan gør du:

  1. Betal ved teori med Dankort eller skriv en mail til Søren om hvilke dage du ikke kan i den kommende tid.
  2. Hvis du har skrevet til Søren, modtager du en returmail med bookingnummer. Betal med det samme. Afbudsprøver om få dage skal betales med det samme inden kl. 24 !!
    Prøver frigives igen hvis de ikke bliver betalt.
  3. Link til betaling med Dankort

Tilmelding til køreprøve kan gøres når teorien er bestået.

Du skal gøre følgende:

  1. Komme til den sidste teorilektion om køreteknik.
  2. Aftale de sidste timer inden køreprøven. Kan du klare banen til prøven? Har du balanceproblemer? Husk balance trænes ikke på 5 min. Træn gerne på din trædecykel hjemme. Hold helt stille og kør i små cirkler uden at sætte fødderne ned. Gør det mange gange og hver dag op til prøven. Prøv impuls-styring ved forsigtigt at skubbe til styret med 15-20 km/t. Se video fra prøven.
  3. Aftale turen på Køreteknisk anlæg.
  4. Skriv gerne en mail til Søren med de dage du ikke kan komme på bane og ta' køreprøve.

Mappen skal igen medbringes ved alt kørsel. Bookning af prøven sker igen over nettet. Papirerne skal ikke til Borgerservice igen.



© MCSKOLEN.DK 2014, CVR 30248023, Tlf. 40 51 42 42, mail@bilskolen.dk, DanskeBank 3409-0005885078