Forsiden      Priser       Kort     Nye hold     Tilmelding

EU-regler:
Fra juli 1996 blev reglerne lavet helt om. Baggrunden er de mange ulykker med unge + store motorcykler, samt en harmonisering med reglerne i f.eks. Tyskland.

Opdeling i klasser:
I Tyskland har man i mange år opdelt motorcykler i klasser, f.eks. 34 hk, 50 hk og 100 hk. Store motorcykler kan købes neddroslet til den ydelse man ønsker. Forsikringen er selvfølgeligt så betydeligt billigere. Flere motorcykler på det danske marked kan derfor bestilles som "lille" eller "stor" motorcykel. Køber du f.eks. den meget lækre og velkørende BMW R850, kan den omskiftes med et relæ (ekstra) mellem 34 og 70 hk. Far og søn kan derfor lovligt køre på samme mc.
I Danmark er der to klasser: Lille og Stor MC.

Lille MC:
Fra man er 18 til 21 år kan man kun få kørekort til "Lille", altså 34 hk. Har du haft mckortet i mindst 2 år, vil man dog kunne gå op i en køreprøve til "Stor" som 20 årig og få det her et år tidligere. Vælger man lille og venter 3 år har man uden ekstra prøver altid ret til at køre en stor mc.

Stor MC:
Alle mc'er over 34 hk (25 kW) er kun til stort mckort.

Køreteknisk kursus lovpligtigt:
Fra 1990 har alle elever til bilkørekortet kørt et glatførekursus på et køreteknisk anlæg. Det samme blev indført til mc med de nye regler. Vi skal lære bremseteknik og undvigeteknik med højere fart, men ikke på de glatte baner; det ville give for mange brækkede ben.

Sidevognskortet følger med:
Alle der tager kørekort får nu sidevognskortet med. Vi skal dog ikke ud i trafikken med sidevognen, men i stedet er der indlagt et sidevognskursus på køreteknisk anlæg.

Hvad skal jeg gennem som nybegynder:
Hvis du er under 21 er sagen klar: Du kan få kørekort til lille mc. Er du over 21 kan du vælge lille eller stor).

Lovpligtige elementer:
- Teorikursus. Lovpligtigt med 26 x 45 min. i teorilokalet.
- Manøvregårdskørsel: Lovpligtigt med 4 x 45 min.
- I trafikken: 14 x 45 min. med køreprøven.
- På køreteknisk anlæg: 5 x 45 min. med solo og sidevogn.
- Teoriprøve: 25 lysbilleder med færdselssituationer. 20 skal være rigtige.
- Køreprøve: 45 min. varieret kørsel. Kontrol af bremser, lygter m.m.

Undervisningen skal minimum strække sig over 14 undervisningsdage, der må ikke undervises i mange timer i træk og pauser over 90 dage i et forløb forælder undervisningen. Alt bliver fra første til sidste time dokumentret i en lektionsplan, der fremvises til politiet ved teori- og køreprøven. Er reglerne ikke fulgt afvises eleven.

 
Til Top af siden